E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
06 Sep 2014 21:57
Forfatter
Jacob Prasch (oversat af Ole Michaelsen)

peshet og pesher

Jacob Prasch, som underviser, siger hans væsentligste hermeneutiske metode (teksttolkningsmetode) er Midrash, som er den metode rabbinere på Jesu tid benyttede, og derfor brugte rabbinerne Jesus og Paulus det også.

Man kan måske anlægge den betragtning at Jesus ER Guds ord, og at Han derfor ikke behøver at tolke ordet, men Han gjorde det dog (måske for at vise os, at Midrash er den rigtige metode at anvende). Der er 2 begreber i Midrash, som er væsentlige at forstå (begreber, som Jacob ofte nævner i forventning om at tilhørerne ved, hvad han taler om). Det er:

  1. Peshet: Den ligefremme enkle forståelse af en tekst (som man ville læse et Anders And blad)
  2. Pesher: den underliggende dybere forståelse (det indforståede, billedtale, metaforer osv.)

Her skal det stærkt pointeres at man aldrig må begynde at lede efter pesher betydningen før man har fået fat i tekstens peshet betydning. Gør man det alligevel ender man højest sandsynlig op i gnosticisme. Pesher forståelsen må altså ikke stå alene og overskygge peshet forståelse

Det skal også lige nævnes at rabbinere (og derfor Jesus) ofte brugte ting fra hverdagens liv til at beskrive åndelige ting (Jesus talte meget i lignelser) her er nogle eksempler:

  1. Jesus sagde til Nikodemus at et menneske ikke kan se Guds rige uden at blive født på ny, og da Nikodemus sagte "et menneske kan da ikke for anden gang komme ind i moders liv, og fødes" irettesatte Jesus ham lidt og sagde "forstår du, der er lærer i Israel ikke dette?" Jesus talte om at blive født åndeligt af Gud.
  2. Jesus sagde til den samaritanske kvinde (ved Jakobs brønd) hvis du havde vidst hvem du taler med ville du bede mig om vand, og jeg ville give dig levende vand, så du aldrig mere vil tørste. Vi kan se af Joh. 7,37 og Es. Kap. 43 at levende vand er et billede på Helligånden

Sådan er det også med mange af forskrifterne i Toraen (for eksempel spiseforskrifterne: De dyr, der må spises er billeder på Jesus (lammet for eksempel) de, der ikke må spises har karakteregenskaber, som er fremtrædende ved mennesker, som Gud advarer imod), som for eksempel æsler (billede på stivnakkede ubøjelige mennesker. Svin, der lige er rengjorte vælter sig omgående i sølet (et billede på mennesker, der falder fra troen. og så er der strudsen))! Klik her

"dagens by 2-nov-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Helsingør

Helsingørs våben 1584.pngHelsingør er en by ved kysten i det østlige Nordsjælland med 46.407 indbyggere og det tredjestørste byområde på Sjælland efter København og Roskilde, beliggende ved den smalleste del af Øresund. Lige på den anden side (5 km.) af Øresund ligger Helsingborg (ca. 120.000 mennesker). Den er havne- og færgeby med hyppige afgange via bilfærge samt passagerfærge til Helsingborg i Skåne. Helsingør er verdenskendt pga. Kronborg og Hamlet - på engelsk kaldes byen "Elsinore". Helsingør er også blevet verdenskendt for det nye Museet for søfart.

Helsingør var oprindeligt placeret på den yderste spids af Nordsjælland på en stribe hævet landjord fra sidste istid.

Byen nævnes første gang i 1231 som en lille købstad ved Flynderborg.

I 1426 fik byen udvidede købstadsrettigheder af Erik af Pommern, som samtidig flyttede bebyggelsen til området omkring Sankt Olai Kirke. Omkring samme tid indførtes Øresundstolden hvilket betød en kraftig stigning i handelen i Helsingør. Tolden gik direkte til kongen, men når skibe alligevel skulle lægge til for at betale told, kunne de ligesågodt proviantere. Øresundstolden har haft en afgørende indflydelse på Helsingørs historie. Slottet Krogen blev anlagt som en direkte følge heraf. I 1500-tallet blev dette kraftigt ombygget og omdøbt til "Kronborg". I 1672 var Helsingør Danmarks tredje største by

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Der er intet, du kan gøre, som vil gavne dig mere end bønnen.
Paul Y. Cho