E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Apr 2013 00:12
Emner
Jesus Kristus

Jesu fødsel og liv!

Luk 2,5-7

v5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.
v6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde;
v7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

Luk 2,10-11

v10 Men englen sagde til dem: "Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket:
v11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.

Matt 1,21-23

v21 Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder."
v22 Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger:
v23 "Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel" - det betyder: Gud med os.

Joh 14,6

Jesus sagde til ham: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.

Luk 2,40

Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham.

Mark 1,9-11

v9 I de dage skete det, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.
v10 Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due;
v11 og der lød en røst fra himlene: "Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!"

1Pet 2,21-24

v21 Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor:
v22 Han gjorde ikke synd, og der fandtes ikke svig i hans mund,
v23 han svarede ikke med skældsord, da han blev skældt ud, under sine lidelser truede han ikke, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt;
v24 på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt.

Mark 1,35

Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér.

Mark 14,36

Han sagde: "Abba, fader, alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig. Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil."

Joh 3,16

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

"dagens by 2-nov-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Helsingør

Helsingørs våben 1584.pngHelsingør er en by ved kysten i det østlige Nordsjælland med 46.407 indbyggere og det tredjestørste byområde på Sjælland efter København og Roskilde, beliggende ved den smalleste del af Øresund. Lige på den anden side (5 km.) af Øresund ligger Helsingborg (ca. 120.000 mennesker). Den er havne- og færgeby med hyppige afgange via bilfærge samt passagerfærge til Helsingborg i Skåne. Helsingør er verdenskendt pga. Kronborg og Hamlet - på engelsk kaldes byen "Elsinore". Helsingør er også blevet verdenskendt for det nye Museet for søfart.

Helsingør var oprindeligt placeret på den yderste spids af Nordsjælland på en stribe hævet landjord fra sidste istid.

Byen nævnes første gang i 1231 som en lille købstad ved Flynderborg.

I 1426 fik byen udvidede købstadsrettigheder af Erik af Pommern, som samtidig flyttede bebyggelsen til området omkring Sankt Olai Kirke. Omkring samme tid indførtes Øresundstolden hvilket betød en kraftig stigning i handelen i Helsingør. Tolden gik direkte til kongen, men når skibe alligevel skulle lægge til for at betale told, kunne de ligesågodt proviantere. Øresundstolden har haft en afgørende indflydelse på Helsingørs historie. Slottet Krogen blev anlagt som en direkte følge heraf. I 1500-tallet blev dette kraftigt ombygget og omdøbt til "Kronborg". I 1672 var Helsingør Danmarks tredje største by

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Den, som løber væk fra Gud om morgenen, vil have svært ved at finde ham resten af dagen.
John Bunyan