E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
02 Mar 2013 19:09
Forfatter
John MacArthur

Hvornår bør man forlade sin kirke?

Fra  Gracetoyou.org
Af John MacArthur.
Udskriv som pdf-fil r  

At forlade en kirke bør der aldrig tages let på. Der er for mange mennesker, der dropper en kirke af uvæsentlige grunde.

Forkærlighed for enkelt-emner og uenighed herom er aldrig en god grund til at melde sig ud af en sund, bibeltro kirke. De kristne bliver formanet til at respektere, efterkomme og adlyde de, som Gud har placeret i lederstillinger i deres kirke (Hebr.13:7 og 17).

Imidlertid er der tider, hvor det bliver nødvendigt at forlade en kirke for sin egen samvittigheds skyld, eller af pligt til at lyde Gud mere end mennesker. Sådanne omstændigheder vil typisk indbefatte følgende:

1. Hvis vranglære angående en fundamental sandhed bliver lært fra talerstolen (Gal.1:7-9).

2. Hvis lederne af kirken tolererer alvorlig vildfarende lære fra nogen, som er blevet givet lære-autoritet i fællesskabet (Rom.16:17).

3. Hvis kirken er karakteriseret ved en tankeløs tilsidesættelse af Skriften, så som vægring ved at tugte mennesker, der synder åbenlyst (1. Kor.5:1-7).

4. Hvis et ugudeligt liv tolereres i kirken (1. Kor.5:9-11).

5. Hvis denne kirke er alvorligt ude af trit med det bibelske mønster for Kirken (2. Thess. 3:6 og 14).

6. Hvis kirken er mærket af groft hykleri, som låner røst til bibelsk kristendom, men nægter at anerkende dens sande kraft (2. Tim. 3:5).

Dette antyder ikke, at det er de eneste omstændigheder, under hvilke folk har lov til at forlade en kirke. Der er bestemt ikke noget galt i at flytte sit medlemskab ene og alene fordi, en anden kirke tilbyder en bedre forkyndelse eller større muligheder for vækst og tjeneste.

Men de, der flytter deres medlemskab af sådanne grunde, bør tage enormt vare på ikke at så splid i den kirke, de forlader. Og en sådan bevægelse bør foretages med måde. Medlemskab i en kirke er en binding, som bør tages alvorligt.
Source  here.
---------------------
Der tages forbehold for forskellene imellem amerikansk og dansk kirke- og menighedsstruktur (tilf. red.)
---------------------
Oversæt. Lis J.
---------------------
© 1969-2009. Grace to You. All rights reserved.
Emner
Ny-testamentlige menigheder
"dagens by 22-mar-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Randers

Randers våben.pngRanders er en by i Østjylland med 61.163 indbyggere, hvilket gør den til Danmarks 6. største by. I Østjylland er Randers den næststørste by efter Aarhus.

Randers stammer fra omkring 1000-tallet, men der er også fund fra vikingetiden. Knud den Hellige prægede mønter i byen omkring 1080, og oprørere mod ham samles her i 1086.

Byen var i det meste af middelalderen befæstet. Der er ingen spor af volden i dag, men man kan via gadenavne som Østervold, Nørreport, Vestervold, Lille Voldgade mfl. følge en cirkel rundt, der formodentlig fortæller om dens placering. En årbog skrevet på Essenbæk Kloster kan bl.a. fortælle om en af middelalderens store svøber, ildebrand. Byen udslettedes hele tre gange i 1200-tallet, bl.a. i 1246, hvor den blev afbrændt af Abels tropper, i borgerkrigen mod Erik 4. Plovpenning. I 1302 fik byen af Erik Menved købstadsrettigheder.

Da Valdemar Atterdag i 1350 prøvede at samle riget efter pantsætningen til holstenerne, blev den yderligere befæstet, og blev ofte nævnt som Randershus. Denne fæstning blev erobret af utilfredse adelsfolk i 1357. I 1359 angreb Valdemar atter byen med alskens krigsmaskiner.

I 1534 var der bondeopstand, anført af Skipper Clement, og de forsøgte at storme byen, men blev slået tilbage fra de i hast udbedrede volde.

Under Christian 3. (1536-1559) blev der bygget store fæstningsanlæg med voldgrav hele vejen rundt. Efter reformationen ombyggede han det tidligere Gråbrødre kloster til residens for sin dronning. Klosteret blev herefter til Dronningborg Slot.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det er helt almindeligt, at Satan frister os til at afstå fra Bibelen og fra bønnen, når lysten er væk. Han vil narre os til at tro, at Bibelen ikke kan gavne os, når vi ikke har lyst til at læse i den. Og at vores bønner ikke er til gavn for os, når vi ikke har lyst til at bede.
frit efter Georg Muller