E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
03 Apr 2014 22:30
Forfatter
Magnus N. Sørensen

1. Tror du, at der er en Gud?

Ja, jeg tror, at der er en sand Gud til (Mark 1,32).

2. Hvad hedder denne ene sande Gud?

Fader, Søn og Helligånd (Matt 28,19)

3. Hvad har Faderen særligt gjort for dig?

Han har skabt mig.

4. Hvad har Sønnen gjort dig?

Han har forløst mig.

5. Hvad har Helligånden gjort?

Han har helliggjort mig.

6. Hvordan har Gud skabt mennesket?

Gud skabte mennesket i sit billede, viist, retfærdigt, helligt og udødeligt ( 1 Mos 1,27; Ef 4,24)

7. Er mennesket så forblevet i denne salige tilstand?

Nej, det er faldet fra Gud i ulydighed på grund af Satans forførelse (1 Mos 3,13).

8. Hvilken tilstand har mennesket styrtet sig ud i ved dette fald?

En højst elendig og usalig tilstand.

9. Hvori består menneskets ulyksalighed?

Deri, at det har revet sig løs fra Gud og forenet sig med Satan (Es 59,2; Ef 2,2)

10. Hvad har Satan gjort mennesket til?

Til en synder og Guds fjende (Kol 1,21)

11. Hvad kan sådan en Guds fjende forvente sig i evigheden?

En uophørlig pine (Matt 25,46).

12. Har Gud ladet menneskene ligge i denne elendighed uden hjælp?

Nej! Han har efter sin evige nåde lovet og sendt dem en frelser.

13. Hvem er denne frelser?

Hans eneste Søn, sand Gud og sandt menneske (Gal 4,4).

14. Hvad hedder denne frelser?

Jesus Kristus.

15. Hvad har han gjort for at forløse os?

Han har ved sin fuldkomne lydighed opfyldt loven for os, og med sin blodige død på korset betalt for vore synders skyld.

16. Kunne hans lydighed og død være en gyldig betaling for vore synder?

Ja, fordi han var sand Gud og sandt menneske. Derfor kaldes han også lovens ende, og hans blod er dyrebart blod, som renser os fra al synd (2 Kor 5,19; Rom 10,14; 1 Pet 1,19; 1 Joh 1,9)

17. Hvad har han dermed købt til os?

Guds nåde og det evige liv.

18. Tilbyder han denne købte salighed til alle mennesker?

Ja, han tilbyder den til alle i evangeliet (ApG 17,30-31)

19. Forlanger han, at menneskene ved gerninger skal fortjene denne salighed af ham?

Nej, han giver den for intet i den hellige dåb (Tit 3,5).

20. Men hvad med dem, der er faldet fra dåben i vantro eller synd?

De skal erkende deres synder og frygte Guds vrede.

21. Hvad skal de mere gøre?

De skal stole på syndernes forladelse for Jesu Kristi skyld.

22. Kan de gøre det af egne kræfter?

Nej, Gud må virke det i dem ved ordet (Fil 1,6 og 2,13).

23. Hvad sker der dem, som således angrer synden og stoler på syndernes forladelse for Kristi skyld?

De bliver for Kristi skyld retfærdiggjort og salige (ApG 15,11; Rom 3,24-25).

24. Kan de fortsat tjene synden?

Nej. De skal leve kristeligt og lide tålmodigt (Rom 6,1-2).

25. Når de bliver i troen, så længe de lever, hvad kan de da forvente sig?

Frelse fra alt ondt ved en salig død (2 Tim 4,18).

26. Men hvad kan de håbe på på den yderste dag?

En glædelig opstandelse fra de døde og et evigt liv (Joh 6,40).

(Omskrivning af et uddrag af Rambachs “Saliggjørelsens orden". Bodslæren er omskrevet fra den pietistiske til den gammellutherske bodslære.)

"dagens by 22-mar-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Randers

Randers våben.pngRanders er en by i Østjylland med 61.163 indbyggere, hvilket gør den til Danmarks 6. største by. I Østjylland er Randers den næststørste by efter Aarhus.

Randers stammer fra omkring 1000-tallet, men der er også fund fra vikingetiden. Knud den Hellige prægede mønter i byen omkring 1080, og oprørere mod ham samles her i 1086.

Byen var i det meste af middelalderen befæstet. Der er ingen spor af volden i dag, men man kan via gadenavne som Østervold, Nørreport, Vestervold, Lille Voldgade mfl. følge en cirkel rundt, der formodentlig fortæller om dens placering. En årbog skrevet på Essenbæk Kloster kan bl.a. fortælle om en af middelalderens store svøber, ildebrand. Byen udslettedes hele tre gange i 1200-tallet, bl.a. i 1246, hvor den blev afbrændt af Abels tropper, i borgerkrigen mod Erik 4. Plovpenning. I 1302 fik byen af Erik Menved købstadsrettigheder.

Da Valdemar Atterdag i 1350 prøvede at samle riget efter pantsætningen til holstenerne, blev den yderligere befæstet, og blev ofte nævnt som Randershus. Denne fæstning blev erobret af utilfredse adelsfolk i 1357. I 1359 angreb Valdemar atter byen med alskens krigsmaskiner.

I 1534 var der bondeopstand, anført af Skipper Clement, og de forsøgte at storme byen, men blev slået tilbage fra de i hast udbedrede volde.

Under Christian 3. (1536-1559) blev der bygget store fæstningsanlæg med voldgrav hele vejen rundt. Efter reformationen ombyggede han det tidligere Gråbrødre kloster til residens for sin dronning. Klosteret blev herefter til Dronningborg Slot.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Ved at bede åbner vi døren for Guds nærvær, og det er ved dette nærvær, at "Guds vilje" bliver åbenbaret for os. Jo mere vi beder, jo mere modne vil vi være til at gribe storheden af Guds fantastiske planer for os i Kristus Jesus.
frit efter W. H. Griffith Thomas