E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
02 Dec 2013 00:02
Forfatter
Simon Griis

Græsset tørres, blomsten visner, men vor Guds ord bliver evindelig.
Esajas 40:8


...så du kan lære at kende, hvor pålidelige de ting er, hvorom du er blevet undervist.
Lukas 1:4

Inden for de sidste 200 år er modstanden mod Bibelen øget kraftigt. Ikke modstand i form af forfølgelse, tortur og henrettelse, men i form af videnskab, kritik og logik. De kraftigste angreb på Bibelen er undertiden blevet rettet af kirkens egne mænd. 

Underfuld som Gud er, har han i samme periode givet sit folk lige så stærke våben. Våben, som ikke har været kendt i århundrederne før, men nu er bragt for dagen. Således har en ny videnskab som arkæologi frembragt utallige beviser for Bibelens troværdighed. 

Alene inden for de sidste 2 århundreder er der fundet mange tidlige Bibelske grundskrifter. Ialt hviler Ny Testamentes bøger idag på ca. 5.000 græske grundskrifter, hvilket gør dem til de absolut bedst dokumenterede skrifter fra oldtiden. 

Nogle af skrifterne er nedfældet så tidligt, at tiden mellem den oprindelige nedskrivning af apostlene og de fundne skrifter praktisk talt ikke eksisterer. Om dette siger en af de mest respekterede videnskabsmand, hvad angår gamle håndskrifter Frederic Kenyon: 

"Tidsintervallet mellem den oprindelige affattelsesdato og de første håndskrifter, vi har til vor rådighed, er så lille, at det praktisk talt ingen rolle spiller. Hermed forsvinder også den sidste rest af tvivl om, at skrifterne i alt væsentligt er videregivet os således som de oprindeligt er affattede. Vi kan nu betragte det som endegyldigt bevist, at de nytestamentlige bøger, som vi har dem, både er autentiske og stort set pålidelige." 

Herunder har jeg lavet et let overskueligt skema over det enorme kildemateriale, som de Ny Testamentlige skrifter hviler på. Læs selv og bliv forundret: 

Papyrus:
98 håndskrevne papyrus-fragmenter
Alle fundet i Ægypten inden for de sidste 150 år
Bevaret i over 1800 år 
P52:  Indeholder Johannes Evangelium 18.31-33+37-38
Dateret til år 125 e.kr. Blot 30 år efter Johannes skrev sit evangelium
Johannes evangeliet menes at være forfattet i Efesus - Og var altså udbredt i Ægypten blot 30 år efter

P66, 75, 98:  Indeholder størstedelen af Lukas, Johannes og Åbenbaringen Dateret til 200 e.kr.

P46:  Paulus breve. Dateret til år 200 e.kr. 

Pergament-manuskripter (uncialer):
Mere end 300 er bevaret - Alle i codex-form (som bøger)
Dateret fra 300 - 1.000 e.kr.

Codex189: Ældst, dateret til 2. eller 3. århundrede
Indeholder nogle vers fra Apostlenes Gerninger 

Codex-Sinaiticus , år 325 e.kr. måske før
Opdaget af Tishendorf 1844 i Katharina-klosteret i Sinai ørken 

Codex-Vaticanus , år 350 e.kr. måske før 

Codex-Alexandrinus , 5. årh. Fundet i nærheden af Alexandria, Ægypten 

Codex D , år 4.-6. årh. Indeholder evangelierne og Ap.G 

Codex-Ephraemi , 5. årh. Overskrevet i det 12. årh. Originale tekst må læses med ultraviolet lys 

Minuskler:
2811 minuskler (antallet varierer lidt) - 50 indeholder hele Ny Testamente Den ældste af de daterede er fra 835 e.kr. - Mere end 2.000 trænger til at blive nærmere studeret 

Leksionarierne:
Mere end 2.200 er bevaret - Brugt til højtlæsning i menighederne Indeholder dele af Ny testamente - De ældste er dateret til det 4. og 5. årh. 

Amuletter:
Græsk tekst skrevet på lertavler, træværk m.v. - Hovedsagelig Fader Vor og lignende 

Versionerne (oversættelser):
Latinsk, syrisk, koptisk og gotisk regnes som direkte oversættelser fra det græske 

Mere end 90 gammellatinske oversættelser - De tidligste fra det 4. årh.
Mere end 10.000 Vulgata manuskripter. 6.-9. årh. Nogle er ældre 
Mere end 350 syriske manuskripter. Nogen er dateret til det 4. og 5. århundrede
Koptiske: Nogle helt tilbage fra 3.-6. årh.
6 gotiske manuskripter. 6. årh.
Mere end 1.300 armenske manuskripter (Den ældste fra 877 e.kr.)
Ca. 60 georgianske (Ældste fra 5.-6. årh.
Flere hundrede ethiopiske manuskripter, 10. til 11. årh.
Flere hundrede slaviske manuskripter 
En del fragtmenter af sprog, som ikke eksisterer i dag. 

Alt i alt mere end 5.000 græske grundskrifter samt mere end 10.000 latinske oversættelser og hundreder af andre direkte oversættelser. Heraf er det ældste vidnesbyrd fra ca. år 125 e.kr. altså blot 30 år efter Johannes skrev sit evangelium.

"dagens by 22-mar-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Randers

Randers våben.pngRanders er en by i Østjylland med 61.163 indbyggere, hvilket gør den til Danmarks 6. største by. I Østjylland er Randers den næststørste by efter Aarhus.

Randers stammer fra omkring 1000-tallet, men der er også fund fra vikingetiden. Knud den Hellige prægede mønter i byen omkring 1080, og oprørere mod ham samles her i 1086.

Byen var i det meste af middelalderen befæstet. Der er ingen spor af volden i dag, men man kan via gadenavne som Østervold, Nørreport, Vestervold, Lille Voldgade mfl. følge en cirkel rundt, der formodentlig fortæller om dens placering. En årbog skrevet på Essenbæk Kloster kan bl.a. fortælle om en af middelalderens store svøber, ildebrand. Byen udslettedes hele tre gange i 1200-tallet, bl.a. i 1246, hvor den blev afbrændt af Abels tropper, i borgerkrigen mod Erik 4. Plovpenning. I 1302 fik byen af Erik Menved købstadsrettigheder.

Da Valdemar Atterdag i 1350 prøvede at samle riget efter pantsætningen til holstenerne, blev den yderligere befæstet, og blev ofte nævnt som Randershus. Denne fæstning blev erobret af utilfredse adelsfolk i 1357. I 1359 angreb Valdemar atter byen med alskens krigsmaskiner.

I 1534 var der bondeopstand, anført af Skipper Clement, og de forsøgte at storme byen, men blev slået tilbage fra de i hast udbedrede volde.

Under Christian 3. (1536-1559) blev der bygget store fæstningsanlæg med voldgrav hele vejen rundt. Efter reformationen ombyggede han det tidligere Gråbrødre kloster til residens for sin dronning. Klosteret blev herefter til Dronningborg Slot.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Mange af livets “små" sejre, der fører os frem til de store gennembrud, vil ofte kunne føles som nederlag. Når endnu et år er gået uden det længe ventede gennembrud, vil det sjældent føles som en sejr, at man fortsat har nok tillid til Guds trofasthed til at blive ved med at bede om et indgreb. Tværtimod.
Peter Tinggaard