E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Dec 2013 23:06
Forfatter
Michael Dalsti

Johannes Døber og Jesus Kristus selv forkynder et og det samme, da de træder frem: "Omvend jer, thi Himmeriget er kommet nær." (Matt. 3:2 og 4:17). Som vi ved, tog Israel som nation ikke imod denne invitation og Herren åbenbarer Menigheden for Paulus (Menigheden som dog var i Faderens tanker fra før verdens grundvold blev lagt, Ef. 1:4). Denne tidshusholdning befinder vi os i nu. Men Herren er trofast og Han vil genoprejse Davids faldne hytte (Ap. G. 15:13-18). 

De gode nyheder, som Jesus og Johannes kom med, var, at det er Herrens vilje at genoprette et Rige på jorden, hvor Davids Søn, Jesus Kristus, regerer; Luk. 1:32-33. (Her tales der naturligvis ikke om Menigheden, men (til den tid) skal Menigheden regere med Ham). Herren vil gøre Israel til hoved for nationerne, når han har ført dem til omvendelse (5. Mos. 28:13). 

I Zak. 12:10ff ser vi, hvordan Israels rest omvender sig og Herren udgyder sin Ånd over dem. Ez. 36:24-27 rummer forjættelser om hvad Herren vil lade ske i sit folk Israel. Og endelig i Es. 66:8ff ser vi, hvordan Israel oplever national og åndelig genoprettelse af Davids faldne hytte (jvf. ovenfor). Opgaven i 1000-årsriget vil for Israel være, at oprette guddommeligt styre på jorden, som da er at sammenligne med en oprørsk provins. De gamle jøder talte om "Malekut Schamajim" ("Himlenes Kongerige") og hentyder særligt til 1000-årsriget, ikke i Himlen, men navnet betoner, at det er Himlen der har magten i dette Rige. 

Vi ved, at der op til oprettelsen af dette Rige vil gå en trængselstid over jorden, af en styrke verden aldrig har set før. Her vil der være frelse for hedninger, der tager imod forkyndelsen af Riget for Israel (jvf. Jesu Johannes Døbers forkyndelse), de 144.000 beseglede og de to vidner. Denne forkyndelse af Riget for Israel vil gøre, at Antikrist og verdens konger vil hade disse jødiske forkyndere, for de proklamerer deres fald (Riget afslutter verdensrigernes tid, jvf. Daniels Bog). Men netop her forkynder en engel atter et evangelium, et evigt evangelium (Åb. 14:6-7) og styrker dem, der lider i denne konflikt. 

Bibelen siger, at Herren opretter Riget for Israel og genrejser Davids faldne hytte, for i Herren er der en evig sejr og Han har ikke glemt sit folk Israel. Eller som Job finder ud af: "Jeg ved, du magter alt [som Han har planer om], for dig er intet umuligt." (Job 42:2). 


1000-årsriget og den antikristelige ånd  

Men der et aberdabei. Vi kan nemlig i Åbenbaringen 20 se hvordan det alligevel ender. 

Herren vurderer os altid udfra vores åbenbaring. Derfor er Salomon den uhyggeligste karakter i Bibelen. Jesus passer faktisk på folk, når han forkynder i lignelser de ikke forstår. Hvis de forstod ville dommen være strengere. Han venter med udlægningen til hjertet er på plads! 

Men set i dette lys bliver 1000-årsriget måske den tidshusholdning der udstiller menneskelig ondskab mest, som vi skal se på. Det ender med oprør på trods af perfekte omgivelser og det faktum at Satan er bundet! Det rige vi beder om i Fadervor er ikke så idylisk som vi tror - i forhold til Gudsforholdet, som er det vigtigste! 

Om 1000-årsriget ved vi for det første, udfra Jeremias 31:31-34, at alle kommer til fuld erkendelse af Herren og Satan er, som sagt, bundet (jvf. Åb. 20). Eftersom åbenbaringen er fremadskridende har de meget stort lys. 

Åb 20:8 siger dog klart, at et nyt Magog-rige opstår og bruges af Satan. Dem der gør oprør er "talløse som havets sand." Det til trods for at jøderne her udgør et præstefolk som forkynder for folkene uhindret af Satan (Israel er hoved og ikke hale som Tanachen siger, jvf. ovenfor). 

Jøder vil formentlig ikke være udødelige, som nogle mener - men folk lever længere (Es. 65:20). 

Der er også noget andet som er underligt. Jesus kalder i Matt. 13 1000-årsriget for et "sennepstræ." Nogle mener der har været et sådant, stort sennepstræ, men iflg. den kristne rabbiner Albert Israeli har det ikke eksisteret. Han mener Jesus advarer mod den perverterede drejning Riget får (vi kan måske sige - noget der gror vildt). Det forudsiger Åb. 20 jo også - det ender med oprør. 

Pointen udfra Åb. 20 er altså, at 1000-årsriget også viser, at mennesket er faldet så det ikke kan rejse sig, og det er særligt tydeligt pga. de perfekte omgivelser i 1000-årsriget. Bl.a derfor er Jesus ikke så ivrig efter at tale om Riget. Han ved det ikke er svaret med et ydre perfekt rige. Jesus ønsker at sætte fingeren på synd og vise den eneste vej: at dø fra gamle Adam (Rom. 3:19 og 6:6). 

Rom. 3:19 bliver mere lysende klart - det gælder for Herren altid om, at nå dertil med mennesker at de ser deres egen rådenskab og fortvivler og overlader alt til ham der oprejser de døde. Ellers er alt håb ude. Også i 1000-årsriget, hvor der også vil blive forkyndt tro på Jesus. 

Jesus hersker med jernspir - en antydning af de problemer der vil være og Guds nødvendige bahandling. Du vil bedre kunne lide Lammet! På den måde er 1000-årsriget ikke en anden chance eller en redningsplanke. Ligesom der er nogle der fornægter korsværket idag, er der dem som følger skarerne i oprør mod Herren efter tusind år i perfekte omgivelser i 1000-årsriget. 

Amen.

Emner
Jøderne
"dagens by 22-mar-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Randers

Randers våben.pngRanders er en by i Østjylland med 61.163 indbyggere, hvilket gør den til Danmarks 6. største by. I Østjylland er Randers den næststørste by efter Aarhus.

Randers stammer fra omkring 1000-tallet, men der er også fund fra vikingetiden. Knud den Hellige prægede mønter i byen omkring 1080, og oprørere mod ham samles her i 1086.

Byen var i det meste af middelalderen befæstet. Der er ingen spor af volden i dag, men man kan via gadenavne som Østervold, Nørreport, Vestervold, Lille Voldgade mfl. følge en cirkel rundt, der formodentlig fortæller om dens placering. En årbog skrevet på Essenbæk Kloster kan bl.a. fortælle om en af middelalderens store svøber, ildebrand. Byen udslettedes hele tre gange i 1200-tallet, bl.a. i 1246, hvor den blev afbrændt af Abels tropper, i borgerkrigen mod Erik 4. Plovpenning. I 1302 fik byen af Erik Menved købstadsrettigheder.

Da Valdemar Atterdag i 1350 prøvede at samle riget efter pantsætningen til holstenerne, blev den yderligere befæstet, og blev ofte nævnt som Randershus. Denne fæstning blev erobret af utilfredse adelsfolk i 1357. I 1359 angreb Valdemar atter byen med alskens krigsmaskiner.

I 1534 var der bondeopstand, anført af Skipper Clement, og de forsøgte at storme byen, men blev slået tilbage fra de i hast udbedrede volde.

Under Christian 3. (1536-1559) blev der bygget store fæstningsanlæg med voldgrav hele vejen rundt. Efter reformationen ombyggede han det tidligere Gråbrødre kloster til residens for sin dronning. Klosteret blev herefter til Dronningborg Slot.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
"og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen."
Jesus (Joh 14,13)