E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 21:39

De etablerede medier har i flere år tromlet danskernes bekymringer over muslimsk indvandring ned. Nu kommer det frem, at dansk forskning om indvandrere er fake med venstreradikal slagside.

Af André Rossmann

 

I Danmark har den kulturradikale politiske elite og medierne igennem årene undertrykt advarende indvandrerkritiske røster, tilbageholdt politisk ukorrekte informationer om muslimsk indvandring og tabuiseret dens konsekvenser.

Især for de venstreradikale medier har indvandrer- og flygtningepolitik et nærmest religiøst præg, hvor fakta skjules, såfremt det stiller migranter i dårligt lys, og hvor omtalen af etnicitet undlades, selv når oplysningen er relevant.

Nu kommer det frem, at dansk forskning, der afdækker problemer i minoritetsmiljøer, bliver modarbejdet, og forskernes redelighed bliver draget i tvivl.

I 2011 har Trygfonden og Dannerhuset udarbejdet en rapport om etniske minoritetskvinder på krisecentre. Rapporten viser bl.a., at 48 pct. af kvinder på krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge Berlingske har Kvinfo, der forsker i køn og samfund, i flere år ignoreret nævnte rapport, da den indeholder ubehagelige fakta om vold og social kontrol i de muslimske miljøer.

Ifølge medforfatter på rapporten, Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professions Højskolen Metropol, bliver forskning, der viser negative sider af virkeligheden i minoritetsmiljøer, dysset ned i det danske forskningsmiljø.

"Der hersker en forestilling om, at forskningen skal opveje den massivt negative omtale, som minoriteter bliver udsat for. Man skal i stedet vægte mere positive sider af minoritetsmiljøet og undlade at udpege forskelle", siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Kultursociolog Mehmet Necef, der er lektor ved Syddansk Universitet og selv forsker i forholdene i minoritetsmiljøer, er enig i, at forskning, der viser en ubehagelig virkelighed, er ildeset. "Påpegning af negative aspekter ved nydansk kultur er kontroversielt i forskningsmiljøet. Det er ikke noget, som de fleste forskere vil snakke om eller arbejde med", siger Mehmet Necef.

Yvonne Mørck, som er lektor på RUC, mener, at berøringsangsten skyldes en angst for at sætte etniske minoriteter i et dårligt lys. "I forskningsmiljøet og det feministiske miljø mener modstanderne af den type forskning, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen".

"dagens by 3-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Svejbæk

Svejbæk er en stationsby i Midtjylland med 3.946 indbyggere (2014), beliggende i Sejs-Svejbæk Sogn mellem Silkeborg og Skanderborg. Byen ligger i Region Midtjylland og hører til Silkeborg Kommune. Den er i dag sammenvokset med den tidligere naboby Sejs til ét samlet byområde. Naturområdet kaldes Sejs-Svejbæk.

Byen ligger ned til Gudenåens gennemløb ved Julsø og Borresø, forbundet af en kort, kroget snævring ved Ålekroen. Byens anløbsbro i Julsø ved Ludvigslyst besejles af Silkeborgsøernes færgefart med bl.a. dampfærgen Hjejlen.

Oprindeligt hørte Svejbæk under Linå Sogn, men i kraft af et voksende indbyggertal blev det fra 1971 aktuelt at oprette egen kirke og sogn. Den 10. december 1989 kunne Sejs-Svejbæk Kirke indvies. Hele byggesagen havde da varet 10 år. Sejs-Svejbæk-området blev nu et selvstændigt sogn, og et nyt menighedsråd kunne tage over efter menighedsrådsvalget i marts 1990.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det er nødvendigt at sige det igen og igen: Hvis bønnen blot er en simpel vane og en handling, som udføres på rutinemæssig vis, så er det en død og rådden ting.
E. M. Bounds