E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
03 Apr 2014 22:30
Forfatter
Magnus N. Sørensen

1. Tror du, at der er en Gud?

Ja, jeg tror, at der er en sand Gud til (Mark 1,32).

2. Hvad hedder denne ene sande Gud?

Fader, Søn og Helligånd (Matt 28,19)

3. Hvad har Faderen særligt gjort for dig?

Han har skabt mig.

4. Hvad har Sønnen gjort dig?

Han har forløst mig.

5. Hvad har Helligånden gjort?

Han har helliggjort mig.

6. Hvordan har Gud skabt mennesket?

Gud skabte mennesket i sit billede, viist, retfærdigt, helligt og udødeligt ( 1 Mos 1,27; Ef 4,24)

7. Er mennesket så forblevet i denne salige tilstand?

Nej, det er faldet fra Gud i ulydighed på grund af Satans forførelse (1 Mos 3,13).

8. Hvilken tilstand har mennesket styrtet sig ud i ved dette fald?

En højst elendig og usalig tilstand.

9. Hvori består menneskets ulyksalighed?

Deri, at det har revet sig løs fra Gud og forenet sig med Satan (Es 59,2; Ef 2,2)

10. Hvad har Satan gjort mennesket til?

Til en synder og Guds fjende (Kol 1,21)

11. Hvad kan sådan en Guds fjende forvente sig i evigheden?

En uophørlig pine (Matt 25,46).

12. Har Gud ladet menneskene ligge i denne elendighed uden hjælp?

Nej! Han har efter sin evige nåde lovet og sendt dem en frelser.

13. Hvem er denne frelser?

Hans eneste Søn, sand Gud og sandt menneske (Gal 4,4).

14. Hvad hedder denne frelser?

Jesus Kristus.

15. Hvad har han gjort for at forløse os?

Han har ved sin fuldkomne lydighed opfyldt loven for os, og med sin blodige død på korset betalt for vore synders skyld.

16. Kunne hans lydighed og død være en gyldig betaling for vore synder?

Ja, fordi han var sand Gud og sandt menneske. Derfor kaldes han også lovens ende, og hans blod er dyrebart blod, som renser os fra al synd (2 Kor 5,19; Rom 10,14; 1 Pet 1,19; 1 Joh 1,9)

17. Hvad har han dermed købt til os?

Guds nåde og det evige liv.

18. Tilbyder han denne købte salighed til alle mennesker?

Ja, han tilbyder den til alle i evangeliet (ApG 17,30-31)

19. Forlanger han, at menneskene ved gerninger skal fortjene denne salighed af ham?

Nej, han giver den for intet i den hellige dåb (Tit 3,5).

20. Men hvad med dem, der er faldet fra dåben i vantro eller synd?

De skal erkende deres synder og frygte Guds vrede.

21. Hvad skal de mere gøre?

De skal stole på syndernes forladelse for Jesu Kristi skyld.

22. Kan de gøre det af egne kræfter?

Nej, Gud må virke det i dem ved ordet (Fil 1,6 og 2,13).

23. Hvad sker der dem, som således angrer synden og stoler på syndernes forladelse for Kristi skyld?

De bliver for Kristi skyld retfærdiggjort og salige (ApG 15,11; Rom 3,24-25).

24. Kan de fortsat tjene synden?

Nej. De skal leve kristeligt og lide tålmodigt (Rom 6,1-2).

25. Når de bliver i troen, så længe de lever, hvad kan de da forvente sig?

Frelse fra alt ondt ved en salig død (2 Tim 4,18).

26. Men hvad kan de håbe på på den yderste dag?

En glædelig opstandelse fra de døde og et evigt liv (Joh 6,40).

(Omskrivning af et uddrag af Rambachs “Saliggjørelsens orden". Bodslæren er omskrevet fra den pietistiske til den gammellutherske bodslære.)

"dagens by 22-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Dragør

Amagers våben 1648.pngDragør er en by  Amager, ca. 12 kilometer fra Københavns centrum og ikke en del af Hovedstadsområdet. Den er en del af Dragør Kommune og ligger i Region Hovedstaden. Dragør er vokset sammen med Store Magleby, og tilsammen har den bymæssige bebyggelse 11.951 indbyggere. Navnet Dragør kommer af ordet at drage (at trække) og efterleddet -ør betyder gruset eller sandet strandbred.

Byen har altid været et vigtigt overfartssted til Skåne. Fra 1500-tallet voksede den faste bebyggelse og Dragør blev til et fiskeleje og søfartssamfund. Fra omkring år 1600 kan man tale om en egentlig bydannelse med 20 faste huse. På dette tidspunkt tog nederlænderne også de første skridt til anlæg af en havn. Foruden landbrug drev de de nederlandske bønder også fiskeri og skibsfart i mindre målestok. Det betød, at Dragør havn allerede i 1676 kunne mønstre 2 jagter, 82 små og store både. I 1682 var der 65 husmænd og to gårdmænd, mens der omkring år 1700 var ca. 135 husstande. Tilflytningen skete især fra Store Magleby og fra Skåne.

Omkring 1750 var Dragør målt efter tonnage - den største søfartsby i kongeriget udenfor København.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det kan godt være, at vores bønner er svage og ynkelige, men når pilen fra vores bønner bliver placeret i Jesu mægtige bue, så vil de alligevel trænge igennem til nådens trone.
frit efter Thomas Watson
TOP